Endnu en ferieuges arbejde
Den 1. august 2004:
Denne uge stod i træmalingens tegn.
Tage havde forsynet sig hos den lokale malings-pusher, så vi var velforsynet med Pinotex til lærketræet.
Først en gang grunder, og så en gang lærketræsolie med lærk pigment.
Tage havde ferie i denne uge. Marianne afspadserede torsdag og fredag.
Og sådan gik det.... 2 dage til grunderen og 2 dage til lærketræsolien.
Vejret var perfekt hele ugen, men den sidste halvdel var dog ekstra skøn. Vi sad ude og nød både maden, udsigten og det fine vejr. Helt kanon.
Så vi har også haft tid til at nyde det.
Indkørslen blev også færdig, med kantsten, granit og flis. Den er blevet meget flot, og god at gå og køre på.
Tage gav hele grunden en gang roundup, så senegræs og ukrudt forhåbentlig er visnet når vi holder
ferie næste gang (i uge 33).
Så skal græsplænen anlægges, hvis ellers vejret er til det.
Og så ......
Der skal også bygges et redskabskur og en petanguebane, så mon ikke feriedagene også bliver brugt næste gang?
Her nogle nye uden- og indendørs billeder.





